Pilotprojekt: Metakognitivt efterfødselsforløb
Primær forebyggelse af angst og bekymring i det tidlige forældreskab
I 2024 gennemførte vi - i samarbejde med Sundhedsplejen i Københavns Kommune (Vesterbro, Valby, Kgs. Enghave) - et pilotprojekt med fokus på primær forebyggelse af psykisk mistrivsel i familier med spædbørn. Projektet udviklede og afprøvede et metakognitivt efterfødselsforløb målrettet mødre med tegn på overdreven bekymring, angst eller abnorm tænkning i perioden omkring fødslen. Formålet var at styrke forældrenes mentale selvregulering og mindske risikoen for, at mødres metakognitive overbevisninger føres videre til barnet.
Om forløbet:
Forløbet var tilrettelagt som et gruppeforløb med:
-
10 mødegange for mødre (2 timer pr. gang)
-
4 mødegange for medforældre, heraf 2 sammen med mødrene og 2 særskilt
-
1 boostersession
Forløbet henvendte sig til alle typer familier, så længe begge forældre forstod og talte dansk. Seks familier deltog i projektet.
Metode og mål
Indsatsen tog afsæt i metakognitiv psykologi og sigtede mod at:
-
Reducere bekymringsniveau og angst hos mødre
-
Reducere overinvolvering og uhensigtsmæssige omsorgsstrategier
-
Forebygge at mødres metakognitive antagelser blev videreført til barnet
-
Styrke begge forældres mentale strategier i den nye livssituation
-
Skabe sprog, normalisering og fællesskab omkring den mentale del af forældreskabet
-
Introducere, hvordan indre ubehag kan håndteres uden overtænkning og/eller overhåndtering
Projektets mål var bl.a.:
-
At mindske mødrenes bekymringsniveau (målt via EPDS og klinisk vurdering)
-
At forældre samarbejder om at skabe rolig og tryg ramme for barnet ud fra en anderledes problemforståelse
-
At begge forældre bliver opmærksomme på egne tankemønstre og støtter hinanden i at ændre dem
Sundhedsplejerskernes rolle
Sundhedsplejen i VVK (40 medarbejdere) havde forudgående modtaget undervisning i Metakognitiv Pædagogik (MKP) hos Zentmose & Partners. Formålet var:
-
At introducere en ny forståelse af ængstelighed og angst
-
At udvikle praksisnære metoder til at arbejde med mental robusthed i det tidlige forældreskab
-
At kvalificere sundhedsplejerskerne til at identificere relevante familier og motivere dem til deltagelse
Visitation og motivation
Mødrene blev henvist af deres sundhedsplejerske via EPDS-screening med særligt fokus på angstrelaterede items (spørgsmål 3-5). Visitationssamtalerne med begge forældre viste, at behovet var tydeligt og motivationen høj. Alle seks familier, der blev kontaktet, sagde ja til at deltage.
Hvad nu?
På baggrund af positive erfaringer gentages projektet ultimo 2025 og primo 2026, støttet af Fonden BørnegårdeneKompetenceløft til den resterende gruppe af sundhedsplejersker (ca. 35 medarbejdere) påbegyndes ultimo 2025 og er ligeledes støttet af Fonden Børnegårdene.
Kontakt os, hvis du er fagperson og interesseret i at høre mere eller ønsker at afprøve indsatsen i jeres kommune. Læs mere i vores projektbeskrivelse her (Download PDF).
Vil I arbejde mere strategisk med mental trivsel og robusthed i jeres organisation?
Vores metakognitive oplæg og workshops giver jer et fælles sprog og konkrete værktøjer til at styrke fokus, arbejdsglæde og bæredygtig præstation.
Tag fat i os, hvis I vil høre mere om, hvordan vi kan skræddersy et oplæg eller forløb til jeres ledelsesteam eller organisation. Vi holder gerne et uforpligtende møde, hvor vi sammen ser på, hvordan den metakognitive tilgang kan spille sammen med jeres værdier, kultur og målsætninger
