top of page

Gruppeterapi

Metakognitiv terapi er en korttidsterapi med dokumenteret effekt på en bred vifte af psykiske lidelser heriblandt angst og depression. I modsætning til klassisk kognitiv terapi forsøger man ikke at ændre indholdet af negative tanker og følelser - de betragtes som normale og helt ufarlige i den metakognitive forståelse.

I behandlingen arbejder vi med at nedbryde det uhensigtsmæssige opmærksomhedsmønster, der opretholder mistrivslen, det såkaldte Cognitive Attentional Syndrome (CAS), som anses for at være den bagvedliggende årsag til psykiske lidelse. CAS består af en række mentale strategier som fx bekymringer, grublerier og vedvarende selvfokus. Når CAS ophører, falder symptomerne typisk hurtigt, ofte så meget, at man ikke længere opfylder kriterierne for en psykisk lidelse
​
Et gruppeforløb består af 6 sessioner af 2 timers varighed og koster kr. 3.950 for det samlede forløb.

Metakognitivt gruppeforløb - er det noget for mig?

Mange deltagere oplever en væsentlig forbedring i deres mentale trivsel efter et metakognitivt gruppeforløb.
Uanset om du kæmper med stress, angst eller nedtrykthed eller blot ønsker mere ro og overskud i hverdagen, kan forløbet være en effektfuld vej til bedring. Gruppeforløbet er relevant for dig, der:

 

  • Oplever tankemylder, der stresser dig i dagtimerne og holder dig vågen om natten

  • Føler, at dine bekymringer og grublerier er ude af kontrol

  • Er trist, nervøs eller meget bekymret over ting, andre ikke tænker så meget over

  • Ofte er på vagt over for situationer, tanker eller følelser, du oplever som truende

  • Har fysiske ubehag eller symptomer, der bekymrer dig og føles usunde eller farlige

  • Har forsøgt dig med fx mindfulness, yoga eller forskellig former for terapi uden tilstrækkelig effekt
     

Hvad kan du forvente?
Metakognitiv gruppeterapi er en effektiv, evidensbaseret behandlingsform, hvor du lærer konkrete greb til at mindske mental overaktivitet og skabe mere ro og fleksibilitet i dit tankeliv.
Det er ikke gruppeterapi, som du måske kender det, der er ingen krav om at dele følelser eller gå i dybden med din personlige historie. Den metakognitive psykologi er mindre optaget af årsagen til at du har det svært, men langt mere optaget af, hvordan du håndterer dine svære tanker og følelser.
I gruppeforløbet arbejder vi målrettet med at forstå og ændre de tankeprocesser og vaner, der ligger bag psykisk mistrivsel. Du får indsigt i, hvorfor vi mennesker reagerer, som vi gør, og lærer enkle teknikker, der hurtigt kan gøre en forskel. Alle i gruppen deltager fordi noget er svært i deres liv, det skaber en stærk læringseffekt og en følelse af fællesskab, uden at det bliver sårbart.
Vores erfaring er, at mange af vores deltagere oplever det som en stor lettelse at være i et rum med andre, der har det på samme måde uden at det kræver, at man fortæller hele sin livshistorie.
 
Kort fortalt

  • Evidensbaseret, korttids og praktisk behandlingsform

  • Fokus på tankeprocesser - ikke på følelser, fortid eller personlige historier

  • Gennemprøvede teknikker til at mindske stress, angst, depression og overbelastning

  • Et trygt fællesskab, hvor du lærer sammen med andre

Er du i tvivl om, hvad der vil være det rette for dig? Skriv en mail, så kontakter vi dig for en uforpligtende snak med plads til spørgsmål.

Hvad siger andre

Jeg har været i gruppeforløb, og det har hjulpet mig meget. Jeg har fået en virkelig god indsigt i hvad der er på spil, når jeg engagerer mig for meget i mit tankeunivers og jeg kan meget bedre styre, hvad jeg giver opmærksomhed.

bottom of page