Oplæg
Vi kan ikke undgå svære tanker og følelser, men vi kan lære at forholde os anderledes til dem. Metakognitiv teori tilbyder en ny forståelse af, hvordan stress, overtænkning og mental overbelastning opstår, og hvordan vi kan reducere det.
Problemet er sjældent selve tankerne, men den måde vi bruger vores opmærksomhed og forsøger at kontrollere det ukontrollerbare. Her viser den metakognitive tilgang en anden vej: En vej, hvor færre mentale krumspring skaber mere overskud og ro - både fagligt og personligt.
Nyt blik på tænkning og trivsel
Et nyt perspektiv på mental trivsel og faglig bæredygtighed
I dette oplæg introducerer vi det metakognitive paradigme, og viser, hvordan det kan være med til at styrke mental trivsel, faglig refleksion og organisatorisk bæredygtighed.
Oplægget giver deltagerne mulighed for at spejle egne erfaringer og undersøge, hvordan den metakognitive tilgang kan bruges i mødet med borgere, i kollegial sparring og i eget liv.
I arbejdet med mennesker stilles der høje krav til både faglighed og personlig robusthed. Medarbejdere skal kunne navigere i følelsesmæssigt belastende situationer, komplekse borgerforløb og konstant forandring - alt imens de opretholder overblik, empati og beslutningskraft.Det er her, den metakognitive metode tilbyder noget nyt.
I stedet for at dykke ned i indholdet af tanker, følelser og relationelle udfordringer, arbejder vi med tankemønstre, opmærksomhed og mentale strategier. Det giver enkle og virkningsfulde redskaber til at håndtere:
-
Bekymring, spekulationer og følelsesmæssigt pres
-
Overansvar i arbejdet med mennesker
-
Fastlåste samarbejdsmønstre og rolleforvirring
-
Psykisk støj i arbejdsfællesskaber trivsel, stress og fravær
Vil I høre mere - eller booke et oplæg?
Vores oplæg om det metakognitive forholdemåde tilpasses jeres faglighed og kontekst, så det bliver nærværende og relevant for lige netop jer.
Oplægget kan holdes for mindre teams eller større personalegrupper, på temadage, faglige møder eller netværkssamlinger.
Send en mail med dit telefonnummer så hører du fra os, så vi kan høre lidt om jer og finde den rigtige dag.
