Kontakt
Foreningen Center for MetaMestring tidligere Zentmose & Partners er grundlagt af Camilla Stimose og Michelle Vinzents med et klart ønske: At revidere og udfordrer traditionel pædagogik og tilbyde en ny, effektiv og videnskabeligt funderet vej til mental trivsel.
Vi er certificerede metakognitive terapeuter fra MCTI Institute i Manchester og har begge mange års erfaring fra døgnområdet for anbragte børn og unge. Camilla arbejdede som behandler og Michelle som leder gennem 12 år. At skabe et hjem og en hverdag for børn/unge, hvor forældre var en del af løsningen gav os mulighed for at være tæt på praksis og en dyb forståelse af mistrivsel, kompleksitet og systemiske udfordringer - men også af mulighederne for forandring.
Vores mission er at lære mennesker, der er ansvarlige for andres trivsel, ikke at overhåndtere eller analysere bekymringer - men at give slip på dem.
Vi kombinerer metakognitiv metode med socialfaglig forståelse og skaber bæredygtige løsninger.
Hvem er vi?

Michelle Vinzents
Medstifter
Vi arbejder for at udbrede den metakognitive metode som en effektiv og nænsom vej ud af mistrivsel - i familier, i skoler og blandt fagpersoner.

Camilla Stimose
Medstifter
Vi udfordrer idéen om, at langvarige relationer og tunge samtaler er den eneste vej - og viser, at små ændringer i vores problemforståelse kan gøre en stor forskel.
Vi er en forening med en mission
Center for MetaMestring er en almennyttig forening med et klart formål: Flere børn og unge skal have nænsom og hurtig hjælp til at trives bedre. Vi arbejder for at udbrede den metakognitive metode som en effektiv og nænsom vej ud af mistrivsel - i familier, i skoler og blandt fagpersoner. Vi udfordrer idéen om, at langvarige relationer og tunge samtaler er den eneste vej - og viser, at små ændringer i vores problemforståelse kan gøre en stor forskel.
​
Vi tror på systemisk forandring
Det er ikke nok at hjælpe det enkelte barn. Hvis vi for alvor vil vende mistrivsel, skal vi også styrke dem, der møder børnene hver dag. Derfor kompetenceløfter vi fagpersoner i Metakognitiv Pædagogik (MKP) – en praksisnær tilgang, der introducerer en ny problemforståelse og giver professionelle konkrete greb til at styrke mental trivsel hos børn og unge. Samtidig arbejder vi for, at pædagog- og læreruddannelserne klæder de studerende bedre på med tidssvarende viden om psykisk trivsel og metakognitiv metode – så de er rustet til den virkelighed, der venter.